|
Vel hjemkommet fra det mørke Jylland er det vist tid til at slappe lidt af
ovenpå et ekstremt sjovt Garder DM (dødt link).
Tak til Slagtøjsakademiet, H.C.A. og alle de andre der var med til at holde festen igang. Vi ses!
Resultatet? Nåja! Vi blev nr. 13 ud af 32 i tambour-koncerten (hvor flotte karakterer i præcision, klang og
show opvejede et forholdsvis simpelt og nemt repertoir), og 9 ud af 13 i Den Frie (hvor en sidsteplads
slet ikke kunne udelukkes taget i betragtning af at det vi stillede op med i bund og grund var noget pjat).
Vores hovedkategori var selvfølgeligt som altid tambour-koncerten;
Dette års koncertprogram var en medley bestående af 3 traditionelle tambour-arrangementer
(Gå Ud og Gå, Brazil samt Colonel Bogey), godt krydret med sambarytmer, percussion, og et slagtøjsarrangement
kaldet Bellwood Six.
Desuden stillede vi for første gang op i kategorien 'Den Frie', og her stod den på ren underholdning -
godt nok krydret med lidt musik, men ikke så meget at det forstyrrede. Som navnet antyder var der
ingen grænser for hvad man kunne optræde med, og det udnyttede vi til fulde!
Tidspunktet
var godt nok ukristeligt; Vi åbnede simpelthen ballet søndag morgen kl. 9:00 efter lørdagens store fest.
Vi mødte op med lidt røde øjne (nogen mere end andre), men leverede et show lidt ud over det sædvanlige,
og formodentligt meget anderledes end hvad folk ellers fik at se.
Se også: Billederne fra Garder-DM 2005.
|